Chefen for Manchester Uniteds sundhedsstab, Dr. Steve McNally, stopper i klubben efter 16 og skal fremadrettet arbejde med dommernes fitness i ny oprettet stilling hos det engelske dommerforbund, skriver The Athletic.
På sin Twitter-profil skriver Manchester United, at man under McNallys ledelse har været innovationsførende indenfor behandling og viden indenfor sport. Samtidig ønsker man ham held og lykke med sin nye rolle.
Manchester Uniteds fodbolddirektør, John Murtough, udtaler:
– Jeg vil gerne takke Steve (McNally red.) for alt han har gjort for spillere, kollegaer og alle omkring klubben. Vi vil bygge videre på den infrastruktur omkring behandling, videnskab og holdet, som han har skabt,
For McNally selv, har det ikke været en let beslutning at tage afsked med den nordengelske klub.
– At forlade Manchester United efter 16 år, har været en meget svær beslutning. Jeg er stolt over at have spillet en lille rolle i klubbens seneste historie og vil gerne dybfølt takke alle for venskabet, kammeratskabet og støtten. Jeg vil savne United-familien og vil indtil jeg starter i mit nye job, hjælpe Erik ten Hag og hans hold i forberedelser til genoptagelsen af sæsonen efter VM.
Dr. Jim Moxon, der senest har været ansat i Liverpool, er udnævnt som midlertidig erstatning for McNally, indtil man finder en permanent løsning.