Gakpo: Vil tænke over det, hvis United ringer

Den brandvarme hollandske angriber Cody Gakpo fortæller, at han vil lytte, hvis Manchester United ringer om en transfer.

Alverdens journalister har stået i kø for at fortælle, at Cody Gakpo og Manchester United er i en hed flirt om en aftale enten til sommer eller allerede i januars transfervindue.

Førhen har hovedpersonen heller ikke selv været bleg for at tage bladet fra munden og afsløre, at det var tæt på et skifte til Manchester United i sommer.

– Jeg tænkte på Manchester United i sommer, men da det ikke skete, vidste jeg ikke mere. Så kom Leeds på banen, som jeg var noget mere i tvivl om. Nu ser vi, hvad der sker.

Og nu udtaler Hollands varme VM-bomber sig minsandten om United igen.

– Men jeg har ikke hørt fra Manchester United endnu. Hvis de ringer, vil jeg tænke over det. Med hjælp fra Gud, siger Gakpo til det hollandske medie NRC.

 

Forrige artikel

8. december: Matas saksespark og Gerrard sendt i bad efter 38 sekunder

Næste artikel

Manchester Uniteds cheflæge stopper

ANNONCE