Manchester Uniteds U21-hold tabte til FC Nordsjællands unge talenter

Manchester Uniteds U21-hold, med Chido Obi Martin på holdkortet, spillede tirsdag aften deres sidste puljekamp mod FC Nordsjællands U-21-mandskab i Premier League International Cup.

(Photo by Harriet Massey/Newcastle United via Getty Images)

På en råkold aften på Moss Lane i Altrincham måtte United se sig slået af FC Nordsjællands unge stjernefrø.

Stik imod klubbernes størrelse skulle United som puljens bundhold bide skeer med topholdet FC Nordsjælland, der med en sejr kunne spille sig til tops i puljen.

Efter 52. minutters spil stod den allerede 3-0 til udeholdet, der virkede mere opsatte end et United-hold, der spillede under niveau og lavede flere store fejl, der ledte til mål.

Eneste lyspunkt var Uniteds danske spydspids, Chido Obi-Martin, der med en 1-3-reducering endnu en gang fik vist prøver på sit umådeligt store talent. Det var dog ikke nok, og United endte med at tabe 3-1.

Uagtet United på forhånd ikke kunne viderekvalificere sig i puljen er resultatet en bet for en klub af Uniteds størrelse. Både at tabe til danske FC Nordsjælland, men også at ende som næstsidst i puljen med blot to point efter fire puljekampe mod modstandere som PSV Eindhoven, Hertha Berlin, Sparta Prag og gårsdagens modstander FC Nordsjælland. Det eneste hold, der var dårligere end United, var Liverpool, der endte på sidstepladsen med fire nederlag og nul point. Det kan man måske glæder sig lidt over.

I den hjemlige turnering Premier League 2 er den nuværende sæson lidt en blandet pose bolsjer. De er langt fra lige så suveræne som U-18-holdet, idet de på nuværende tidspunkt ligger på en 5. plads med 21 point i 11 kampe.

Nederst i artiklen kan du se kampen highlights.

Forrige artikel

Unik detalje i Antonys kontrakt med Betis

Næste artikel

Jagten på nummer 252: John Fitzpatrick, nummer 69, 1963-1973

ANNONCE