Mancini: Bliver let at indhente United

Manchester City-manager Roberto Mancini er efter sidste års bedrift yderst selvsikker på sit mandskabs vegne i mesterskabskampen.

 

Manchester City stod sidste sæson bag et af de mest spektakulære comebacks i engelsk fodbolds historie, da de indhentede Uniteds otte point store forspring med blot seks kampe igen og vandt titlen på målforskel. Mancini er stensikker på, at City kan overhale United igen.

– De har ni point mere end os, fordi de har gjort det bedre end os. Men alt kan ske på tre måneder – alt kan forandres ligesom sidste år, siger Mancini ifølge ESPN.

– Når vi kan indhente otte point på seks kampe, så tror jeg, det bliver let at indhente ni point på 13 kampe, siger Mancini.

Håber United går videre

Manchester City har kun fået to point ud af de seneste to runder i Premier League. Her er det henholdsvis blevet til uafgjort imod både QPR og Liverpool.

– Hvis United spiller en kamp uafgjort eller taber, så er løbet åbent igen. Det er klart, at vi er nødt til at gøre det bedre end i de sidste to kampe, siger Mancini.

– Det er normalt, at når du skal spille imod Real Madrid i Champions League, så mister du styrke i den her slags kampe, siger Mancini med henblik på Manchester Uniteds søndagskamp mod Everton.

– Vi håber at Manchester United kan gå videre i Champions League, siger taktiske Mancini.

City bedst over de sidste to år

Selvom Mancini mener, at Uniteds forspring i år er fortjent, synes han ikke, at ’De Røde Djævle’ har været bedst over de sidste to år i ligaen.

– Set over de sidste to år, synes jeg ikke, at der har været et hold, som har spillet bedre end os. Manchester United er et stærkt hold, og Chelsea er et stærkt hold, men jeg synes, det er Manchester City, der har spillet bedst i Premier League over de sidste to år, udtaler Mancini.

Manchester City og Roberto Mancini har ikke nogle kommende Champions League kampe at tænke på, da City endte sidst i ‘dødens pulje’ efter Dortmund, Real Madrid og Ajax i Champions League. City spiller i stedet lørdag ude mod Southampton.

Forrige artikel

Fergie: 4-4'eren gentager sig ikke

Næste artikel

Ferguson får bøde af FA

ANNONCE