Manchester City forværrede i dag Manchester Uniteds spillemæssige krise, da de på Old Trafford slog dem 2-1.
United er dog stadig 12 point foran City, og det er for meget til at genåbne mesterskabskampen, lyder det fra Robert Mancini.
– Det er slut. Det er vigtigt, at vi slutter på andenpladsen, og sejren i dag var vigtig. Det eneste vigtige er, at vi slutter som nummer to. 15 (point, red.), 12 eller 18 (bagefter, red.) er ligegyldigt, siger Mancini ifølge The Metro.
Med dagens resultat er United uden sejr de sidste to kampe.