Uniteds talentfulde venstrekant, Martial, spillede fuld tid i lørdagens FA Cup-nederlag til Wolverhampton. Efter kampen oplevede Martial smerter i sit knæ, og dette får nu konsekvenser for franskmandens deltagelse forud for den franske landsholdssamling.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det franske fodboldforbund og United har nemlig sammen taget en beslutning om, at United-profilen er nødt til at trække sig fra landsholdet i denne omgang forud for opgørende mod Moldova og Island i EM-kvalifikation. Dette skriver Sky Sports.
En trist nyhed for Martial, der netop var kommet tilbage fra en skadespause på omkring en måned. Sky Sports skriver dog ikke noget om skadens omfang.
I den franske landsholdstrup afløses Martial af Thomas Lemar fra Atletico Madrid.