Martial viste tænder i United-sejr

Det blev fjerde sejr ud af ligeså mange mulige mod Tottenham Hotspurs.

Mens United-fans bliver stadig mere frustrerede over manglende transferaktivitet, er United-spillerne i gang med en pæn både spille- og resultatmæssig preseason. Det viste holdet igen mod ligarivalen Tottenham Hotspurs.

I en angiveligt ulidelig varme i Shanghai kom begge hold ud med høj intensitet og koncentration. Allerede efter 10 minutter havde Martial sparket bolden på indersiden af stolpen, mens Alli fra en fri position afsluttede lige på De Gea.

Tacklingerne kom også i høj fart, så det var svært at se, der bare var tale om en træningskamp i sommervarmen. Først sendte Dele Alli Wan Bissakka til tælling, og siden var Tottenham-spillerne på skift efter hurtige Daniel James. Hårdest var Moussa Sissoko, der stemplede waliseren, men hans lå ned.

Begge hold blev ved med at prøve at blive farlige, men det var United, der først fik et stik hjem. Andreas Pereira, der var en terrier på midtbanen, fandt med en fin lille yderside aflevering Anthony Martial, der med lidt held fra en skarp vinkel sparkede bolden i mål. Gazzaniga i målet så ikke godt ud.

Ole Gunnar Solskjær må have været tilfreds med, hvad han så i første halvleg af træningskampen, for han skiftede alle 11 mand. Eric Bailly kom ind, men forsvarsspilleren måtte meget bekymrende forlade banen igen allerede efter fem minutter med en skade.

Halvlegen foregik meget frem og tilbage, og der var ikke rigtigt et af de to hold, der tog taktstokken. Tottenham, der havde skiftet en god håndfuld i pausen, blev bedre i anden halvleg og skabte et par chancer.

United formåede ikke på samme måde at blive farlige, og derfor var det meget logisk, da Lucas Moura udlignede med et afrettet skud efter en times tid.

Hvis kampen endte med et kryds, skulle den ud i straffespark, og der var unge Angel Gomes ikke interesseret i. Efter fint samspil med Juan Mata fik akademispilleren vist fanen og flot sparket bolden ind i det lange hjørne fra en skarp vinkel.

Akademispillere har nu enten scoret eller lavet assist på Uniteds ni mål denne preseason.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Lazio-ejer er muligvis klar til at slippe Milinkovic-Savic

Næste artikel

Flere gode præstationer i ny preseason-sejr

ANNONCE