Mata: April bliver meget spændende

Hver uge skriver Juan Mata en blog om livet i Manchester United. I denne uge ser han frem til en yderst spændende måned.

Han har været på alles læber på det seneste. Juan Mata er uden tvivl den mest omtalte United spiller de seneste uger, hvilket er blevet kronet med en pris som månedens spiller. Med flotte præstationer har han efterhånden genfundet fordums styrke, og han ligner lige nu en sikker mand i startopstillingen.

Hver uge kommer Mata med et kommentarer i sin personlige blog på manutd.com.

– Vi er lige nu i en afgørende fase af Premier League. Der er otte helt afgørende kampe tilbage endnu. Personligt mener jeg, at det er rigtigt at finjustere vores mål efter hver kamp. Her skal vi bare prøve at vinde alle kampene, for nu handler det om at bygge videre på de seneste sejre.

– Når jeg ser på kalenderen, ser jeg fire store opgør. Vi spiller mod Aston Villa, Manchester City, Chelsea og Everton, det er alle store klubber, som vi vil bevise, at vi kan slå nu. Hvis vi gør det, kommer vi meget tæt på vores mål om top fire.

På den personlige front har Juan Mata som sagt høstet en masse succes. De to mål mod Liverpool blev kronet med en titel som månedens spiller i klubben. Derfor er det en meget stolt Mata, der takker fansene.

– Der skal lyde en stor tak til alle klubbens fans, for at stemme på mig som månedens spiller. Det har været en måned med mange vitale sejre og et stort selvtillidsboost. Som jeg altid nævner, er jeres støtte helt afgørende for os.

– Jeg skriver til jer fra Asturien, som er mit eget personlige afslapningssted. Det er altid dejligt at komme hjem og få ladet batterierne op, så jeg kan være helt klar til resten af sæsonen.

Juan Mata har med nogle travle uger med både klub- og landsholdsfodbold helt sikkert brug for en smule afslapning. De fleste forventer dog, at han er klar til at træde direkte ind i startopstillingen mod Aston Villa på lørdag.

Forrige artikel

Madrid-præsident: Glem alt om Bale!

Næste artikel

Coentrao: En ære at spille for United

ANNONCE