Mata: Den intense spillestil overvandt Tottenham

Den spanske kreatør har sin egen blog på Manutd.com, her skriver han i denne uge om sine tanker efter Tottenham-kampen.

Juan Matas personlige blog på Uniteds officielle hjemmeside er lynhurtigt blevet populær. Udover fantastiske evner med en bold er den lille spanier nemlig også en ganske glimrende skribent. Han får hver uge til opgave at skrive om ugen der gik, og denne uge er ingen undtagelse.

I denne uge er fokusområdet Tottenham-kampen, hvor Mata selv spillede en hovedrolle. Han er ikke i tvivl om, hvorfor sejren kom i hus så sikkert. Fart blev en afgørende faktor for holdet, og Uniteds tilgang til kampen overraskede i den grad Tottenham.

– Det var en meget vigtig sejr i kampen om Champions League-pladserne. Det var uden tvivl den bedste første halveg i hele sæsonen, vi scorede tre mål, men kunne sagtens have scoret endnu flere.

– Holdet spillede med fantastisk intensitet, hvor vi pressede Tottenham højt oppe på deres banehalvdel.

Mata er meget taknemmelig for alle fansenes støtte, som han for alvor kunne høre, da han blev skiftet ud efter 77 minutter.

– Jeg følte mig rigtig godt tilpas på banen. Jeg nød virkelig at spille med gutterne, hvor jeg prøvede på at gøre mig behjælpelig i alle spillets facetter.

– Jeg hørte fansenes klapsalver og tilråb, da jeg forlod banen. Jeg vil gerne takke alle for den varme afsked, jeg fik, da jeg forlod banen. Det er noget, som jeg aldrig vil glemme. Tusind tak til jer allesammen!

Det var en fornøjelse at se Mata med de vævre driblinger i kampen mod Tottenham. Han skabte helt klart noget dynamik, der i den grad har manglet i de seneste kampe. Han er dog tvivlsom til Liverpool-kampen, da det lignende en mindre skade, han udgik med. Men det er for tidligt at konkludere endnu, og vi kan blot håbe på, at skadens omfang ikke er alvorlig.

Forrige artikel

Amos forventer United-exit

Næste artikel

U18: God start på slutspillet

ANNONCE