Mata jubler over Zlatan-comeback

Zlatan Ibrahimovic’ kontraktforlængelse med Manchester United vækker glæde hos Juan Mata.

Det er en ekstrem positiv nyhed, at Zlatan Ibrahimovic har forlænget sin kontrakt med Manchester United. 

Sådan lyder det fra Juan Mata, der peger på svenskerens vindermentalitet som et af de springende punkter. 

– Han er en af de spillere, der har vundet trofæer og scoret masser af mål, uanset hvor han har været, og så er hans svensk fodbolds største stjerne, siger Mata til Daily Mirror. 

Han fortsætter:

– Han er en legende i spillet, og vi er glade for, at han er hos os. Især for de unge spillere er han en stor personlighed, som de kan se op til og lære af. Hans personlighed vil hjælpe os. 

35-årige Ibrahimovic scorede 28 mål i sin første sæson på Old Trafford. Hans nye kontrakt gælder i et år. 

Angriberen ventes at være tilbage fra sin knæskade omkring juletid. 

Læs mere om:

Forrige artikel

Hollandsk avis sender Pereira til Æresdivisionen

Næste artikel

Rygte: Bale vil kun skifte til United

ANNONCE