Hollandsk avis sender Pereira til Æresdivisionen

Ifølge det hollandske medie Algemeen Dagblad bliver Andreas Pereira lejet ud til Æresdivisionsklubben FC Utrecht for den kommende sæson.

For en uge siden blev Manchester Uniteds Andreas Pereira kædet sammen med et skifte til Valencia på en lejeaftale. Nu melder en anden klub sig tilsyneladende på banen for den talentfulde midtbanespiller.

Den hollandske avis Algemeen Dagblad skriver nemlig, at FC Utrecht er tæt på at blive enige med Manchester United om at leje Pereira i denne sæson. Pereira har tidligere spillet i hollandsk fodbold, da han var ungdomsspiller i PSV Eindhoven, før han kom til United.

21-årige Pereira, der blot har spillet 13 kampe for United, var udlejet til Granada i sidste sæson. Selvom Granada rykkede ned, spillede Pereira en fin sæson og fik 37 kampe for det sydspanske mandskab.

 

Læs mere om:

Forrige artikel

Medie: United vil have Mahrez

Næste artikel

Mata jubler over Zlatan-comeback

ANNONCE