Mata om skelsættende uge: Vi skal vise, at vi stadig vil vinde trofæer

I den kommende uges tid møder Juan Mata og co. begge af klubbens store rivaler, Liverpool og Manchester City. Spanieren forsikrer, at holdet er fuldt ud fokuseret på opgaven, som venter.

På grund sin udvisning i nederlaget til West Brom forrige søndag, måtte Juan Mata se til fra sidelinjen, da Manchester United akkurat reddede en omkamp hjem mod West Ham i FA Cuppen i går.

I den kommende uge gælder det så de to afgørende kampe mod de to store rivaler, Liverpool og Manchester City. Juan Mata ser frem til igen at hjælpe sit hold til sejr. Det skriver han på sin blog. 

– At spille mod Liverpool og Manchester City er altid noget specielt for os og for vores fans, og oven i det, så skal vi møde begge hold inden for bare fire dage, skriver spanieren.

– Der er en enorm vigtige uge forude: vi har både chancen for at revanchere resultatet fra første Europa League-opgør, og samtidig kan vi formindske hullet til en af vores rivaler i ligaen.

“Vi må genfinde mentaliteten fra de store kampe”

Den 27-årige offensivspiller lægger ikke skjul på, at den kommende uge kan blive afgørende for “de røde djævles” sæson. Derfor forsikrer han også, at man er klar over den kommende uges alvor.

– Vi er fuldt ud fokuserede på at få to succesfulde kampe, selvom vi også godt er klar over, at opgaven ikke er let. Vi er nødt til at genfinde mentaliteten fra de store kampe og vise, at vi stadig har muligheden for at vinde trofæer.

– Derudover har vi jo også en chance for at kunne tage til Wembley og løfte FA Cup-trofæet, efter Anthonys sene mål i går, slutter Mata af.

Manchester United tager torsdag aften imod Liverpool i Europa League, hvor man tabte 2-0 i første opgør. Søndag venter Manchester City på Etihad.

Returkampen mod West Ham er blevet fastsat til tirsdag d. 22. marts – blot to dage efter kampen mod bysbørnene.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

- Martial går stor fremtid i møde

Næste artikel

Rygte: Blanc som ny United-manager?

ANNONCE