Matt Judge trækker sig som chefforhandler

Matt Judge, der har stået for forhandlingerne i forbindelse med transfers og kontraktforhandlinger, har sagt sin direktørstilling op i Manchester United.

Manchester Uniteds ‘director of football negotiations’, Matt Judge, har sagt op. Judge var manden, der stod for forhandlingerne med spillere og klubber i forbindelse med transfers og kontrakter, når disse skulle udformes. Det skriver The Athletic.

The Athletic mener at vide, at Judge de seneste uger har overvejet sin fremtid i Manchester United som følge af de strukturelle ændringer, som er blevet foretaget på ledelsesgangene i Manchester United. Blandt andet skal Ed Woodwards afgang fra CEO-posten haft en betydning for Judges opsigelse. Judge, der er tidligere er blevet beskrevet som Ed Woodwards højre hånd af Louis van Gaal.

Desuden oplyser The Athletic, at Judge dermed ikke kommer til at spille en rolle i det kommende transfervindue.

The Telegraph-journalisten James Ducker oplyser desuden, at Manchester United arbejder på snarest at ansætte en erstatning for Judge, ligesom man også er på udkig efter en vice-fodbolddirektør, der skal assistere John Murtough.

Judge har været involveret i Uniteds transferanliggender siden 2014.

Forrige artikel

Bekræftet: Rangnick bliver landstræner

Næste artikel
Mason Greenwood

Greenwood fortsat løsladt indtil høring

ANNONCE