Medie: De Gea til Madrid næsten på plads

Ifølge det spanske medie El Confidencial er Real Madrid gået med til at betale, hvad Manchester United kræver for David de Gea, som ifølge mediet får en seksårig kontrakt med den spanske storklub.

En af sommerens mest omtalte transfersagaer har været Manchester United-målmanden David de Geas mulige skifte til Real Madrid. Skal man tro det spanske medie El Confidencial kan transferen være tæt på at være på plads.

Det spanske medie skriver onsdag, at Real Madrid er gået med til at betale de cirka 28 millioner pund (40 millioner euro), som Manchester United angiveligt forlanger for de Gea. De Gea selv får en seksårig kontrakt med den spanske storklub.

De Gea ønsker angiveligt at komme hjem til hans hjemby, Madrid, og da målmandens kontrakt udløber næste sommer, kunne United risikere at slippe ham gratis, hvis ikke der blev solgt nu.

Endnu er intet officielt meldt ud fra hverken Real Madrid, Manchester United eller David de Gea selv.

Deltag i vores fødselsdagskonkurence: Vind en fodboldrejse for 2 til Old Trafford!

Forrige artikel

Medie: Fenerbahce regner med Van Persie-aftale

Næste artikel

Journalist: Darmian skifter til United

ANNONCE