Medie: Shaw måske med mod QPR

Luke Shaw træner igen med førsteholdet og er i spil til kampen mod QPR på søndag. Det skriver The Telegraph.

Louis van Gaal kan efter alt at dømme se frem til tiltrængt hjælp i defensiven, når Manchester United på søndag tager mod QPR. 

Foruden Marcos Rojo, der endelig har fået arbejdstilladelse, nærmer Luke Shaw sig nemlig et comeback. Det skriver The Telegraphs United-journalist, Mark Ogden. 

19-årige Shaw har været skadet den sidste måned, men er nu vendt tilbage til at træne normalt med resten af førsteholdet. 

Shaw blev hentet for 27 mio. pund i Southampton og var Uniteds andet sommerindkøb efter Ander Herrera. 

Venstrebacken gjorde sig imidlertid uheldigt bemærket, da han efter VM mødte op hos United i så dårlig form, at van Gaal så sig nødsaget til at lave et skræddersyet træningsprogram til Shaw. 

Forrige artikel

Herrera er klar igen

Næste artikel

Så dyr var Moyes for United

ANNONCE