Medie: United arbejder på Nani-retur

Louis van Gaal vil have Luis Nani tilbage fra sit lejemål i Sporting allerede i januar. Det skriver Goal.com.

Luis Nani kan være på et vej til et overraskende comeback i Manchester United, hvor han ellers er blevet dømt færdig. 

Ifølge Goal.com er Louis van Gaal imponeret over Nanis præstationer i Sporting Lissabon og er indstillet på at få ham tilbage til Old Trafford allerede i januar. 

Det til trods for at lejeaftalen med den portugisiske klub løber for resten af sæsonen. 

Det bliver dog langt fra nogen gratis omgang for United, hvis de henter Nani hjem før tid. Ifølge mediet kan Sporting Lissabon i så fald se frem til en stor økonomisk kompensation.

Luis Nani blev sendt til Portugal som en del af den handel, der sikrede United Marcos Rojo i sommer. 

Foruden en transfersum på 16 mio. pund for Rojo betaler United en stor del af Nanis løn, mens han er lejet ud. En økonomisk lukrativ ordning for Sporting, da den 27-årige portugiser stadig er en af de bedst lønnede spillere hos englænderne. 

Luis Nani sagde tidligere på ugen, at han ikke tænker særligt meget på at vende tilbage til Manchester United, og at han er glad for at være tilbage i sin gamle klub. 

Kantspilleren blev kåret til årets spiller i United i 2010/11-sæsonen. 

Previous Article

Queiroz rådgav ikke om Bebe

Next Article

Ronaldo vil blive i Madrid

ANNONCE