Medie: Uniteds skadesliste bliver kortere

Tre af Manchester Uniteds førsteholdsspillere er næsten klar igen ovenpå skader. Ifølge The Telegraph kan Ashley Young, Phil Jones og Ander Herrera alle nå at være en del af truppen mod West Bromwich Albion.

Skader har plaget Manchester United fra dag et af den nuværende sæson, men Uniteds held kan være ved at vende. I hvert fald er tre spillere, der begge er tæt på Louis van Gaals startopstilling, ifølge The Telegraph klar igen.

Ander Herrera har siddet ude med et brækket riben i tre uger, siden han blev skadet i 2-1-sejren over West Ham på Old Trafford. Det var forventet, at Ander Herrera skulle sidde ude i en måned, men er ifølge det engelske medie kommet sig hurtigere end forventet.

Phil Jones, der døjede med en lårskade, og Ashley Young, der havde en drilsk lysken, er også begge blevet klar til kamp igen. Alle tre har ifølge The Telegraph mulighed for at være en del af Louis van Gaals trup til udekampen mod West Bromwich Albion. 

 

Forrige artikel

Journalist: De Gea forlænger med United

Næste artikel

Vieira: Jeg havde taget Keane i en slåskamp

ANNONCE