Vieira: Jeg havde taget Keane i en slåskamp

Den nye bog fra Roy Keane skaber mange overskrifter. Nu melder den tidligere rival, Patrick Vieira, sig på banen.

På banen var de ærkefjender. Der er blevet udkæmpet nogle hårde kampe mellem de to midtbanegeneraler, kampe som sidenhen er gået over i historiebøgerne. I sin biografi, the second half, siger Keane at han nok ville have tabt en nævekamp mod sin modstander, Vieira. En påstand Viera giver ham ret i.

– Jeg har ikke læst bogen, men jeg har selvfølgelig hørt meget om den. Hvis vi havde været i en slåskamp, ville jeg helt sikkert have fået en del slag, og det ville have taget sin tid at slå ham. Jeg er ikke overrasket over måden han har skrevet bogen på, sådan var han også som spiller, han gjorde ingenting halvt, udtaler Vieira til ESPN.

Efter det bitre forhold mellem de to, er forholdet de senere år blødet en del op. De to har samarbejdet som kommentatorer og har sammen deltaget i en dokumentar, en dokumentar der netop handler om deres indbyrdes kamp.

– Vi havde ens kvaliteter som spillere. Vi havde begge et stort vinderinstinkt, og vi ledede begge vores hold. Jeg elskede at spille mod ham, netop fordi at vi nærede en stor indbyrdes respekt for hinanden. Kampene på dette tidspunkt var endnu mere specielle end kampene mod Tottenham. Det var sjovt, men jeg savner det ikke, for jeg spillede i lang tid og havde en god karriere, udtaler den store franskmand. 

Bogen, The Second Half, deler i den grad vandene. Nogle hylder den, mens andre krummer tæer. En ting er dog sikkert, vi har helt sikkert ikke hørt det sidste til den endnu.

 

 

Forrige artikel

Medie: Uniteds skadesliste bliver kortere

Næste artikel

Peter Kenyon får rolle i Atletico

ANNONCE