Medie: Van Gaal fortsætter i United

Manchester Uniteds manager hedder også Louis van Gaal i næste sæson, hævder hollandske De Telegraf.

Frustrerede Manchester United-fans må spejde langt efter en ny manager til sommer. 

I hvert fald hvis man skal tro De Telegraf. Således skriver det hollandske medie tirsdag, at den 64-årige Louis van Gaal fortsætter som manager på Old Trafford i næste sæson og dermed formentligt får lov til at gøre sin tre-årige kontrakt færdig. 

Samtidig skulle bestyrelsen være klar med et transferbudget på 80 mio. pund til van Gaal, der allerede har brugt 250 mio. pund, siden han kom til United efter VM-slutrunden i 2014. 

United endte som nummer fire i ligaen i den første sæson med van Gaal, mens det blev til tidlige exits i både FA Cuppen og Capital One Cuppen. 

I indeværende sæson har kritikken haglet ned over de 20. dobbelte mestre, der udover at ryge ud i gruppespillet i Champions League tabte til Middlesbrough på hjemmebane i Capital One Cuppen. United ligger i øjeblikket nummer fem i Premier League, et point efter Manchester City på fjerdepladsen og 16 point efter førerholdet Leicester. 

United har dog stadig mulighed for at spille sig i semifinalen i FA Cuppen. 

José Mourinho og Ryan Giggs er i løbet af de seneste måneder blevet kædet sammen med managersædet i United, hvis van Gaal får sparket til maj. 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Herrera: Lige nu er vi bedre end City

Næste artikel

Dwight Yorke vil være Villa-manager

ANNONCE