Medie: Zlatan tog snak med Martial

Anthony Martial har haft en svær anden sæson i klubben, men er eftersigende opsat på at præstere og blive hos United.

Ifølge The Telegraph trak Zlatan Ibrahimovic Anthony Martial til side sidste måned for at tage en snak med ham. Han skulle eftersigende have fortalt ham, at han ville være bedst tjent med at lytte til José Mourinho og andre i klubben fremfor sine repræsentanter.

Zlatans peptalk kom efter, at Martials agent, Philippe Lamboley, offentligt havde udtalt, at de undersøgte muligheden for et udlån til Sevilla.

Selvom Martial var frustreret over at blive udeladt fra truppen til Premier League kampen mod Stoke og semifinalen i EFL Cuppen mod Hull, så skulle han angiveligt have lyttet til Zlatan og Mourinho, og er klar til at blive en stærkere spiller på trods af en svær anden sæson.

– Mourinho ville ikke være så hård ved Martial, hvis han ikke mente, at spilleren var besværet værd. Henrikh Mkhitaryan har været i en lignende situation i denne sæson, skriver James Ducker fra The Telegraph.

Efter ikke at have spillet i to kampe kan Martial se frem til at gøre comeback mod Wigan på søndag i FA Cuppen.

– Han vil spille på søndag, og hvis han spiller godt, vil han spille mod Hull City i den næste kamp. Det er simpelt, lyder det fra Mourinho forud for opgøret mod Wigan.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Warren Joyce kritiserer Januzaj og Wilson

Næste artikel

Sean Goss solgt til QPR

ANNONCE