Meulensteen: Fergie var ude efter Mkhitaryan

René Meulensteen afslører nu, at Sir Alex Ferguson var ude efter Henrikh Mkhitaryan inden armenerens skifte til Dortmund.

28-årige Henrikh Mkhitaryan er blevet et hit på Old Trafford. Efter en lidt svær start på karrieren i United-trøjen, har den hurtige kreatør nu for alvor fået fart på livet i United, siden skiftet fra tyske Borussia Dortmund sidste sommer.

Men Mkhitaryan kunne faktisk være endt på Old Trafford nogle år før. Det fortæller René Meulensteen, som sammen med Sir Alex Ferguson dog vurderede, at armeneren ikke var helt klar til United. Derfor røg han fra ukrainske Shakhtar Donetsk til Dortmund, inden Mourinho og United altså hentede ham til klubben.

– Jeg husker tydeligt hans navn. Dengang han var ung, inden han skiftede til Dortmund, fulgte vi ham tæt. Vi følte dengang, at han ikke var helt klar. Men i min optik er han en klassisk Manchester United-spiller. Han er hurtig, kreativ, han kan både skabe chancer og selv score mål.

– Jeg er vældig glad for at han har fundet sig til rette i United, og virkelig præsterer på topniveau nu, lyder det fra René Meulensteen i følge Talksport.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Giggs: For mange udenlandske managers

Næste artikel

Startopstillingen mod St. Etienne

ANNONCE