(Photo by Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)
Der har været meget snak om den 20-årige Kobbie Mainoo i denne sæson.
Under Ruben Amorim startede han ikke en Premier League-kamp i denne sæson, hvor rygterne om et skifte var rødglødende. Siden tilkomsten af Michael Carrick har historierne om Kobbie Mainoo dog fået en anden klang.
På dagens pressemøde forud for Arsenal-kampen var der også roser fra United-træneren.
– Jeg har virkelig nydt at arbejde med Kobbie. Jeg har kendt ham, siden han var ung. Jeg tror, jeg begyndte at arbejde med ham, da han var 13 eller 14 år gammel, fortæller cheftræneren.
Den 44-årige cheftræner fortalte også, at Manchester United som klub har brug for akademispillere, der bryder igennem på førsteholdet, og at Kobbie Mainoo er et ”perfekt eksempel” på netop det.
– Denne klub har brug for unge spillere, der kommer op og bliver fundamentet, og som forstår, hvad det betyder – ikke bare for spillerne, men for klubben og fansene. Det er noget, vi skal forstå og blive ved med at bygge videre på. Kobbie er et perfekt eksempel på at være kommet igennem så hurtigt og have den hurtige udvikling og indflydelse i de store kampe i så ung en alder. Det viser en enorm kvalitet i forhold til karakteren og evnen til at håndtere det, fortsætter han.
Den 20-årige englænder fik også ros for sin første Premier League-start i denne sæson mod City i sidste weekend.
– En del af en karriere er nogle op- og nedture, og nogle gange bevæger den sig i forskellige retninger, men vi så i sidste uge, hvad han kan bidrage med. Han er ret afdæmpet af natur, men man kunne se på den måde, han spillede og udtrykte sig på, at han nød det. Det var fantastisk at se ham sådan, afslutter Michael Carrick.
Om Kobbie Mainoo, Carrick og resten af United-holdet kan få opbygget momentum, kan ses, når United drager til det nordlige London og møder Arsenal søndag kl. 17.30 dansk tid.





Desværre er hans bror ikke hekt så afdæmpet….tilsyneladende
En ting Amorim havde ret i og det var den rådne kultur i klubben, håber ikke de dårlige attituder som især Sancho og Garnacho viste har smittet sf på Mainoo….håber at alke spillere, især de unge har forstået beskeden.
Her er Maguire, Bruno og Casemiro klasse eksempler på god stil, men også Shaw, Licha og Mount har vist hvordan man skal opfører sig i klubben.