Det er Ritchie Jones, der dårligt er nået at lande i Belgien hos Royal Antwerp, der nu skal spille foråret hos United som en ekstra midtbanegardering.
Ritchie Jones har i dette efterår fået chancen i Carling Cuppen, og nummer 49 var desuden også med i den famøse nulløsning i Burton. Umiddelbart derefter blev han udlejet til Antwerpen, men nu bliver han Uniteds redning i skadeshelvedet.
“Vi har prøvet at få nyt blod ind, men det har vist sig utrolig svært. Det ville være helt ideelt at få en rutineret mand på lån, men vores muligheder i den forbindelse synes efterhånden udtømte. Nu kalder vi Ritchie Jones hjem, men vi skal huske på, at han endnu er meget ung,” pointerer Fergie ig antyder dermed, at Jones ikke skal forvente for meget spilletid.