Mindehøjtidelighed for München-ofrene

I morgen markerer Manchester United årsdagen for München-tragedien ved mindesmærket på Old Trafford.

Den 6. februar vil for altid være en sort dag for Manchester United og engelsk fodbold. Det var på denne dag, Manchester United mistede en gylden generation af spillere i den forfærdelige Mûnchen-tragedie. 

Traditionen tro, vil klubben markere årsdagen for begivenheden med en mindehøjtidelighed ved Old Trafford. Fans vil mødes ved mindesmærket omkring 14.45, og klokken 15.04, hvor tragedien fandt sted, vil der blive læst digte og mindesord op. 

Klubben oplyser, at der udover mindehøjtideligheden i morgen også vil finde en ceremony sted på lørdag i forbindelse med hjemmekampen mod Watford. Denne vil finde sted klokken 13.45 i sydøst hjørnet af stadion. Derudover vil alle spillere bære sorte armbånd under kampen, mens familiemedlemmer til de dræbte vil være til stede på stadion.

Her på Oldtrafford.dk vil vi også fokusere på årsdagen for tragedien med forskellige genoptrykte artikler og nye kommentarer. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

U18: Sejr mod Wolves

Næste artikel

Startopstillingen vs Leicester

ANNONCE