Mkhitaryan vil vinde titler

Uniteds nyindkøb går efter at kunne løfte pokaler allerede til maj.

Tidligere på måneden hentede United den armenske profil Henrikh Mkhitaryan i tyske Borussia Dortmund, hvor den 27-årige kreatør havde været en af klubbens og ligaens helt store oplevelser gennem et par år.

Nu jagter han så titler med United, og selv om det bliver svært, går Mkhitaryan efter pokaler allerede om et lille års tid.

– Det er en fantastisk mulighed at få lov at spille for United. United er en af verdens største klubber. Jeg er vældig glad og vil gøre alt for at hjælpe holdet til sejre. Vi vil gøre alt for at vinde nogle titler. Det bliver svært, men forhåbentlig kan vi forberede os godt og så må vi se hvad der sker, lyder det fra Mkhitaryan i følge manutd.com.

Armeneren fik debut i lørdagens træningskamp mod Wigan, hvor han fik de første 45 minutter på banen, og flere gange viste eksempler på sit blik for spillet og temposkift. Fredag kan han så stå overfor sin tidligere arbejdsgiver, når United og Dortmund tørner sammen i Kina.

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

U21: United med i europæisk turnering

Næste artikel

Premier League vil have mere respekt

ANNONCE