Premier League vil have mere respekt

Fra den kommende sæson vil der blive slået hårdere ned på dårlig opførsel på banen, meddeler Premier League i dag.

Gennem noget tid har spillere krydset stregen og gået længere og længere i kampene, hvor usportslig opførsel og spillere der nærmest overfalder og omringer dommeren er blevet mere og mere almindeligt. Men det skal være slut nu.

I dag har Premier League netop offentliggjort, at man vil slå hårdt ned på dette i den kommende sæson.

– Det er vores holdning, at denne type opførsel ikke længere bør tolereres. Der sker ting i kampens hede, hvor der er højt tempo og man er oppe at køre. Vi ønsker stadig at se den passion som fansene elsker og kræver, men spillere og managers må vide, at der er en grænse som ikke skal overtrædes, lyder det fra ligaens formand Richard Scudamore.

I de seneste fem sæsoner er ikke en eneste spiller blevet udvist, efter at have overfuset dommeren. Men fremover vil advarsler og udvisninger hurtigere kunne komme på tale, hvis spillerne på banen ikke respekterer dommeren. Det samme gælder i det tekniske felt for trænerstaben, oplyser Premier League.

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

Mkhitaryan vil vinde titler

Næste artikel

Medie: Enighed mellem United og Juve

ANNONCE