(Photo by Shaun Botterill/Getty Images)
Mason Mount scorede det vindende mål på Selhurst park for otte dage siden.
I dag scorede han – om ikke det vindende mål – så det mål, der lagde låg på kampen. Englænderen har fundet en fin form, efter han er blevet sine mange skader kvit – og han er naturlgivs glad, da Premier Leagues reporter fangede ham lige efter kampen.
– Jeg synes, at vi havde meget fremadrettet i første halvleg. Vi kreerede en masse chancer. Scorede ikke på så mange, som vi burde og så lod vi dem tilbage i kampen med noget sløset spil.
– Det er skuffende, når man er på vej til halvleg. Som gruppe, er vi skuffede over det, selvom jeg synes, vi spillede godt. Træneren havde nogle ting at sige, og så var det op til os at reagere passende, fortæller Uniteds nummer 7.
De sidste par uger, specielt i kampene på hjemmebane, har United smidt både tre og to point igennem dårlige og sløsede præstationer. En dårlig fornemmelse, som Mount føler, at en kamp som i dag hjælper på at vaske væk.
– Vi kan ikke lade det påvirke os. Det har været lidt hårdt over de sidste par uger, men det kan vi ikke lade ske. I en kamp som denne, kan det ikke ske. Vi skal forblive mentalt stærke igennem kampen, selv hvis de har et par chancer. Bliv i kampen, forsvar som et hold.
– Vi var væk for en kort stund, og de scorede. Det er underordnet, hvem du møder i Premier League. De kan score. Målet i anden halvleg var at lukke kampen, angribe med mening, forsikrer Mount.
Læsernes karakterborg: Afgiv dine stemmer efter sejres mod Wolves
Afslutningsvis blev målscoreren forholdt, at United rykker seks placeringer op i den uhyre tætte tabel. United går fra 12’er inden kampen til 6’er, blot ét point fra top-4.
– Vi ved, vi skal vinde kampe og skulle have vundet flere på det sidste. Det er hårdt, når vi ikke præsterer så godt, som vi kan, og smider point. Det er godt at kæmpe videre og få de tre point, men vi kan ikke stoppe nu. Vi skal blive ved, slutter Mount med et stort smil efter en flot kamp.




