Leicester overraskede alt og alle sidste år, da Schmeichel, Vardy og resten af Claudio Ranieris mandskab løb med det engelske mesterskab. I år har piben fået en noget anden lyd på King Power Stadium. Nu kæmper klubben for at overleve i Premier League, og har pt blot et point over stregen.
Men en trænerfyring ville ikke hjælpe klubben, det mener Jose Mourinho, der efter dagens opgør sendte lidt støtte til den hårdt pressede Claudio Ranieri.
– Han er kåret til årets træner af FIFA, hvilket er fortjent. Hans arbejde vi være i historiebøgerne i mange år. Folk vil huske ham og Leicester, for deres præstation aftvinger respekt. Det er ligegyldigt, at denne sæson er svær for dem. Champions League er nyt for dem, det er svært. Jeg er sikker på, de nok skal få point nok, til at være i sikkerhed, lød det fra Mourinho.
Leicester har en omkamp mod Derby i FA Cuppen samt en vigtig udekamp mod bundrivalerne fra Swansea, inden de skal op mod spanske Sevilla i Champions League. Og manager Claudio Ranieri føler da også fortsat, at spillerne bakker op om ham.
– Vi står sammen. Jeg er glade for spillerne, og de er glade for mig. Vi må stå sammen og kæmpe for det. Vi må ikke give op, vi skal kæmpe sammen og få scoret nogle mål. Sidste sæson kørte det hele, og spillerne fik en masse selvtillid. Nu er de nervøse, og vi skal have fundet selvtilliden igen, sagde Ranieri efter kampen mod United.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her