Mourinho har fået nok af Pogba: Du bliver aldrig United-kaptajn igen

Jose Mourinho skulle netop have fortalt Paul Pogba, at han ikke kommer til at bære klubbens anførerbind igen. Det beretter flere troværdige engelske medier.

Forholdet mellem Paul Pogba og Jose Mourinho ser ud til at have nået et nyt lavpunkt. Således skulle portugiseren have fortalt midtbanespilleren, at han aldrig kommer til at bære klubbens kaptajnbind igen.

Meldingen kommer, efter Paul Pogba igen har stillet sig kritisk over klubbens situation i medierne. Franskmanden, der bar anførerbindet i remissen mod Wolverhampton, udtalte sig efter kampen kritisk om Uniteds spillestil, og derfor har Mourinho nu fået nok.

LÆS OGSÅ: Pogba kritiserer Uniteds spillestil

Sådan lyder meldingen hos blandt andre The Times, BBC og ESPN, der har talt med kilder tæt på klubben. Bomben blev angiveligt overleveret til dagens træning på Carrington.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over

Nyheden kommer i kølvandet på en række negative udtalelser fra Pogba. Efter åbningskampen mod Leicester, hvor franskmanden var anfører, fortalte han offentligt, at der er ting, han ikke måtte sige, hvis han skulle undgå at få en bøde af klubben.

Og efter en landskamp for Frankrig antydede Pogba, at det kun var et spørgsmål om tid, før han ikke længere var i klubben.

Efter weekendens udtalelser om spillestilen var Pogba ellers selv til tasterne på Twitter, hvor han indikerede, at hans kommentarer skulle være blevet misforstået og dermed have skabt unødigt drama. 

LÆS OGSÅ: Pogba: Nogle vil bare skabe drama

Men skal man tage dagens melding for pålydende, kunne noget altså tyde på, at det ikke kun har været medier som The Telegraph, The Times og The Guardian, som ikke fangede ironien – men i høj grad også Jose Mourinho.

Manchester United skal i aften i aktion i deres første kamp i Carabao Cuppen, hvor man tager imod Derby County. Hverken Paul Pogba, Antonio Valencia, David de Gea eller Luke Shaw forventes at komme i aktion.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Gravesen: United kan stadig kæmpe med om mesterskabet

Næste artikel

Startopstilling: Dalot får debut på Old Trafford

ANNONCE