Mourinho har nyt job i juli

Den portugiske manager er i skrivende stund klubløs, men han er sikker på, at han i næste sæson igen står i spidsen for et hold.

Der har været skrevet meget om José Mourinho og Manchester United de seneste måneder. Portugiseren blev fyret fra Chelsea i december, og på det tidspunkt begyndte det for alvor at se sort ud for Louis van Gaal i United, da resultaterne begyndte at svigte.

Van Gaal har undertiden fået rettet en smule op på resultaterne, omend det ser ud til, at Champions League bliver uden United næste sæson. Sker dette, mener mange, at Louis van Gaal får sparket i United.

Den helt store favorit til at overtage jobbet er portugiske José Mourinho. Han har endnu ikke fundet sig en ny klub, men han er ikke i tvivl om, at han er igang igen til juli.

– Jeg er tilbage til juli. Jeg savner det, men der er ikke lang tid fra maj til juli. Så indtil da nyder jeg bare at have fri, lyder det fra Mourinho ifølge The Telegraph.

– Jeg ved ikke noget om jobbet i United. Det er dog svært at komme på plads i en ny klub på denne tid af kalenderen, da der allerede er lagt planer for sæsonoptakten.

José Mourinho har tidligere trænet Porto, Inter, Real Madrid og i to omgange har han styret tropperne fra Chelsea.

Den 12. maj kommer den nye udebanetrøje – Forudbestil den her

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Ny udebanetrøje bekræftet

Næste artikel

Januzaj skadet igen

ANNONCE