Mourinho kårer sin egen “årets spiller” i United

Jose Mourinho hylder Scott McTominay under Manchester Uniteds årlige prisceremoni. – Han er årets spiller for mig, siger manageren.

Tirsdag aften deles priser ud til årets bedste Manchester United-spillere, og en ny pris er netop blevet annonceret. Jose Mourinho har stjålet rampelyset for at give det til sin 21-årige spiller Scott McTominay, som er managarens personlige vinder. 

– Det her betyder noget. Jeg tror, det er en hver drengs drøm at spille for førsteholdet, siger Mourinho fra scenekanten. 

– Den her spiller har givet alt, hvad han kan, så for mig er Scott McTominay årets spiller. 

Efterfølgende møder han MUTV i et interview, hvor han uddyber sit valg af skotten og forklarer, at han egentlig havde besluttet sig for at vælge Nemanja Matic.

– Men da jeg forstod, at Scott ikke fik nogle af titlerne for de unge spillere, besluttede jeg mig for, at det ikke var acceptabelt. Han startede sæsonen i akademiet, men endte med at spille de store kampe i Premier League og Champions League og blive en vigtig spiller for truppen, siger Jose Mourinho.

– Så jeg tænkte, ‘den her knægt kan ikke gå hjem uden en pokal’. Så han får min pris.

Indtil videre er David de Gea blever kåret til årets spiller af sine holdkammerater, mens udlejede Demetri Mitchell er kåret til årets reservespiller. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Spillerne: De Gea er årets bedste

Næste artikel

Overblik over awardshow: De Gea løb med priserne igen

ANNONCE