Sergio Romero har haft en imponerende sæson, hvor han har formået at holde rent bur i ni ud af 16 kampe. Den argentinske landsholdsmålmand har stået størstedelen af kampene i Europa League, og bliver nu belønnet med en plads i finalen på grund af sine gode præstationer i turneringen.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
– Det var ikke svært, svarede José Mourinho til klubbens officielle hjemmeside, da han blev spurgt ind til, hvem der ville stå i finalen mod Ajax.
– De er to fantastiske målmænd. Jeg har aldrig i min karriere set to målmænd være så gode venner. Det er en position, hvor der altid er en smule konkurrence. Især hvis de begge er på samme niveau.
– Vi taler om Argentinas landsholdsmålmand og Spaniens landsholdsmålmand, men de er gode venner og støtter altid hinanden. Jeg har aldrig set en sur mine. Jeg har kun set dem støtte hinanden.
– Jeg synes det er fair, at Sergio spiller i finalen, og David accepterer dette. David har allerede spillet tre kampe i Europa League, så hvis vi vinder trofæet, vinder David også.
– Hvis alt går efter planen, og vi ikke har nogen problemer, så spiller Sergio i finalen.
Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?
Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her