Mourinho: Spillerne var ukoncentrerede

Manchester United-manager Jose Mourinho var utilfreds med hans spilleres koncentration i første halvleg mod St Etienne.

Torsdag tog Manchester United et stort skridt mod næste runde i Europa League, da de vandt hjemmekampen mod St Etienne med 3-0. Manager Jose Mourinho var dog godt og grundigt utilfreds med holdets indstilling i første halvleg.

– Jeg er glad for resultatet, særligt fordi vi spillede så dårligt i første halvleg, og vi vandt den 1-0, selvom vi ikke fortjente det. Det skyldtes mangel på koncentration, siger Jose Mourinho ifølge ESPN.

– Jeg kunne mærke det med det samme i omklædningsrummet – for meget larm, for meget sjov, for afslappet. Mine assistenter havde den samme følelse i opvarmningen, hvor nogle af drengene ikke rigtig var fokuserede på at få den rette mængde adrenalin i kroppen.

– Så kom kampen i gang, og det første, der skete, var en tilbagelægning til deres angriber, der var alene med Sergio. Så det var mangel på koncentration. Og når man ikke har den, er det svært at få den, så det var en hård første halvleg.

– Jeg følte også, at det var svært at kommunikere fra sidelinjen, og jeg havde brug for pausen. Så vi var heldige med at være 1-0 foran. Det er jeg ikke tilfreds med. Det kunne have været 1-1 ved pausen. Jeg synes altid, at vi skal spille alle kampe med den samme indstilling, siger manageren.

Uniteds næste opgave er på søndag, hvor de skal møde Blackburn Rovers i FA Cuppen.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans (FÅ PLADSER TILBAGE). Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Mourinho: Godt udgangspunkt

Næste artikel

- Mourinho har forbedret United

Relaterede artikler
Gå til siden

Stort interview med Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har givet et længere interview, hvor han sætter ord på sin første tid i Manchester United. Se interviewet her.
Total
0
Share