Mourinho til pressen: Få styr på facts omkring Rashford

Manchester United-manageren havde fundet den helt store lommeregner frem på fredagens pressemøde for at fortælle journalisterne, hvor meget han egentlig spiller Marcus Rashford.

Jose Mourinho bremser Marcus Rashfords udvikling. Mourinho bruger ikke Rashford nok. Mourinho bruger Rashford forkert. 

Diskussionen omkring United-managerens betydning for det lokale vidunderbarn har kørt igennem de seneste to sæsoner. Senest er det blusset op, fordi Marcus Rashford scorede to mål for England i landskampspausen. Men nu har Mourinho fået nok, og på pressemødet fredag bad han “om lov” til at sige noget til Uniteds fans: 

– I 2016/17-sæsonen spillede Marcus Rashford 32 Premier League-kampe, 11 Europa League-kampe, inklusive finalen, tre FA Cup-kampe, seks Liga Cup-kampe, inklusive finalen, og Community Shield. Han fik 53 optrædener, og hvis i vil have det i minutter, så fik han 3.068 minutter. Og hvis I dividerer det med 90, så har han spillet 34,2 kampe af 90 minutter i 2016/17.

– I 2017/18 spillede han 35 kampe i Premier League, otte i Champions League, fem i FA Cuppen, inklusive finalen, tre Liga Cup-kampe og UEFA Super Cuppen. Han spillede totalt set 52 kampe. 2.672 minutter. Divideret med 90 giver det 29,7 kampe. 

“Rashford er ikke Solanke” 

Jose Mourinho fortsatte sin torden mod journalisterne ved at sammenligne Rashfords situation med talenterne i Liverpool, Chelsea og Evertons ditto. 

 – Marcus Rashford er ikke Dominic Solanke, han er ikke Ruben Loftus-Cheek, han er ikke Dominc Calvert-Lewin. Han er Marcus Rashford med et helt utroligt antal kampe på det højeste niveau. 

– Så til Manchester United-supporterne; vi ved, hvad det er, vi gør med Rashford, Luke Shaw, Jesse Lingard og Scott McTominay. 

Den 55-årige portugiser roste desuden Marcus Rashford for at være en “god knægt” og en “god spiller, som ved, hvad Manchester Untied betyder for ham”. 

Det engelske angrebstalent har karantæne i de næste tre kampe, fordi han fik direkte rødt mod Burnley i seneste spillerunde. 

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Shaw i spil til weekendens kamp

Næste artikel

Optakt: Svær udekamp venter United

ANNONCE