Efter årets foreløbig største kamp i Premier League, var de to managers ikke enige i, hvem der kunne bruge resultatet til mest. Mourinho mente Chelsea havde bevist, at de er bedst, mens Sir Alex ikke overraskende havde en noget anden holdning.
Mandag uddyber Mourinho sine kommentarer efter slutfløjtet. Den portugisiske Chelsea-manager tror Uniteds tynde reserver, der indtil Solskjær og Park melder sig fit for fight igen kun består af forsvarere og defensive midtbanefolk plus en fjerdeangriber ude af form, vil kunne mærkes før eller tiden.
“Se på Uniteds bænk. Der sidder gode spillere, men de har ingen offensive folk. Solskjær og ham koreaneren Park er væk, så de har ingen offensive kvaliteter derude. Kan man se nogle af dem, de har på bænken for øjeblikket gå ind og afgøre en kamp? Svaret er nej,” siger Mourinho.