Moyes: Banen er lige for alle

Mandag spiller Manchester United sin sidste kamp på sommerens Asien-tur, og det bliver med høj sandsynlighed på en pløret og ødelagt fodboldbane.

Manchester United skal mandag spille mod Kitchee FC, som til dagligt spiller i Hongkongs første division, hvor de sluttede som nummer to i den seneste sæson.

Kampen bliver spillet på ‘Hong Kong Stadium,’ som kan huse op til 40.000 siddende tilskuere. Spørgmålet er bare, om de 40.000 tilskuere får en flot spillet kamp at se.

Tidligere på ugen var Manchester Uniteds nye manager, David Moyes, ude at sige, at han var bekymret for stadionets græsplæne, som har været udsat for et kæmpe regnskyl i tre-fire dage i træk, samtidig med at der har været spillet andre kampe, hvilket betyder, at græsplanen ikke er i en god stand ifølge Moyes.

Bekymringerne lagt til side

Moyes var tidligere på ugen bekymret for banen, som Sunderlands manager, Paulo Di Canio, kaldte for “dræber-banen.” Dog har Moyes nu skiftet indstilling og siger, at banens tilstand er lige for begge hold, og fodboldspillere kan blive skadet på alle fodboldbaner.

– To hold skal spille på fodboldbanen. Det er det samme for alle, sagde David Moyes ifølge sportsmole.co.uk.

– Vi er vant til at spille på gode overflader og græsplæner. Men der var intet, som folkene i Hongkong kunne ændre for at gøre vejret bedre. Det var hæsligt i tre eller fire dage.

– Spillere kan blive skadet på gode baner også. Vi ville hellere spille på en meget god overflade. Det er klart.

Manchester Uniteds kamp imod Kitchee FC begynder klokken 14.00 mandag dansk tid.

Forrige artikel

Dortmund forhørte sig om Kagawa

Næste artikel

Lindegaard: Jeg nyder at arbejde med Moyes

ANNONCE