Moyes overvejer at udleje Zaha

David Moyes bekræfter de seneste dages rygter om, at United overvejer at udleje Wilfried Zaha.

Wilfried Zaha har haft svært ved at bryde ind i David Moyes’ startopstilling, siden han kom til klubben fra Crystal Palace i sommers. Derfor overvejer Manchester United-manageren nu at udleje den 21-årige kantspiller.

– Jeg har sagt til Wilf, at jeg vil overveje det, hvis jeg ikke føler, han får nok spilletid. Men sandheden er, at ingen har ringet til os for at ville leje ham, siger Moyes til MUTV.

Ifølge ESPN overvejer Newcastle at byde på den engelske U21-landsholdsspiller, der kun har spillet to Premier League-kampe i denne sæson. The Independent nævner Everton som en anden mulig destination.

Forrige artikel

Rejsetilbud til Manchester United - Olympiakos

Næste artikel

Beckham har stor tiltro til Moyes

ANNONCE