Moyes: Vi udførte den opgave, vi kom for at udføre

Den tidligere United manager formåede ikke at drille sin gamle klub helt, men er godt tilfreds med det ene point.

Da David Moyes overtog West Ham i november 2017 var de 9 point under stregen, og nedrykning lignede en reel mulighed. Moyes fik dog vendt skuden, og West Ham kan se frem til endnu en sæson i Premier League.

Det var også en godt tilfreds West Ham manager der mødte pressen efter kampen.

– Et godt point for os, og de vil sikkert sige det samme. Vores drenge viste god attituve efter at have sikret sig overlevelse i Premier League sidste weekend, sagde Moyes til BBC efter kampen.

– De gjorde det rigtig godt. Vi har indkasseret mange mål i denne sæson, så et clean sheet er fantastisk. I denne del af sæsonen får mange ikke mange fantastiske kampe. Declan Rice spillede rigtig godt, og drengene nede bagi gjorde det rigtig godt. Med lidt mere vilje havde vi også scoret et mål

Moyes fik en kontrakt for resten af sæsonen, og har nu klaret den opgave han blev ansat til at løse.

– Vi vil gerne slutte så højt i tabellen som muligt, så vi vil prøve at vinde på søndag. Men vi har udført den opgave, vi kom for at udføre – vi rykker ikke ned, sluttede Moyes af med.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Mourinho: Jeg er slet ikke kritisk

Næste artikel

McTominay: Finalen er en drengedrøm

ANNONCE