Nedtakt: Åndsforladte United skal genopfinde sig selv inden onsdag

(Photo by Jacques Feeney/Offside/Offside via Getty Images)

— Noget er galt i måden, vi spiller på, sagde Amorim i et interview med Sky Sports inden Chelsea-kampen.

Og ja. Noget er helt galt i Manchester United, og kampen i går aftes var i den grad ingen undtagelse.

I det hele taget kunne jeg i denne nedtakt gentage mig selv, for jeg ved ikke hvilken gang. Men nærværende skribent har alligevel valgt at dvæle sig ved tre nedslag fra kampen.

Hvem skal starte på toppen?

Var denne kampen dråben, der fik bægeret til at flyde over for Amorim. Vores danske Rasmus Højlund var igen en skygge af sig selv – eller måske er han bare ikke bedre end sin egen skygge. Han taber størstedelen af sine dueller og formår ikke på et eneste tidspunkt i løbet af kampens 90 minutter at blive farlig.

I sidste sæson så man også symptomer på de samme problemer, som angriberen nu kæmper med. Men, da han i sidste sæson rendte ind i en måltørke, udviste han en fremragende attitude og arbejdede knaldhamrende hårdt for holdet. Også det er forsvundet nu.

Spørgsmålet er derfor nu, om Amorim skal udelade Højlund i startopstillingen i Europa League-finalen. Selv Chelseas angriber Tyrique George overstrålede Højlund, så hvorfor ikke trække en kanin op af hatten, Amorim? Der er 17-årige Chidi Obi, men han er ikke til rådighed i Europa League.  Men ellers kan man også være kreativ og sætte Fernandes op foran, ligesom ten Hag valgte i FA Cup-finalen sidste år.

Pacifistiske Manchester United

United skyder for alvor med løs krudt for tiden. Nederlagene kan ikke længere undskyldes som stolpe ud, den nedadgående form stikker simpelthen meget dybere. I går, synes jeg, man kunne se det i blinkene, udstrålingen og løbene. De lignede nogle, der ikke troede på det. En slags kanonføde, der bare ventede på at kapitulere.

Denne mentalitet er allermest udtalt i Uniteds offensiv. De mindede mig af en eller anden grund om hovedpersonerne fra Eric Maria Remarques krigsroman “intet nyt fra vestfronten”. Nogle unge livsglade drenge, der tager i krig, men undervejs mister troen på livet og krigen. Sådan har jeg det også lidt med Uniteds unge offensiv, hvis jeg er lidt grov.

Tager vi Højlund, har han blot haft tre afslutninger inden for målrammen i sine seneste fem Premier League-kampe. En anden offensivspiller Garnacho kæmper også med at finde målet og står noteret for to skud på mål i de seneste fem kampe i Premier League – og tre i de seneste 10 kampe.

Selv Mason Mount, der har haft en smule gang i målscoringen, har kun præsteret tre afslutninger på mål i de seneste fem Premier League-kampe.

Selvfølgelig er gårsdagens dårlige præstation et udtryk for manglende kvalitet. Men det handler i den grad også om selvtillid, for man vinder ingen kampe, hverken på slagmarken eller grønsværen, hvis ikke man selv tror på sig selv og projektet.

Er Amorim fremtiden?

Den 40-årige portugisiske træner har vundet intet mere end seks kampe i løbet af sine 24 første Premier League-kampe. Det stiller ligefrem ten Hags præstationer i klubben i et mere positivt lys. Hollænderen har nu fundet sin overmand, der på papiret leverer endnu dårligere end ham selv.

Visionerne er der, ærligheden og så forsvarer han ikke mindst sine spillere. En personlighed, der tiltaler og gør indtryk. Men lige så overbevisende han virker uden for kridtstregerne, lige så bekymrende er hans håndværk inden på banen, hvor hans mandskab skal præstere.

Og i takt med tiden, virker det også til at have sat sig i ham og til tider overmandet ham. Han virker mere afklaret og apatisk over Uniteds mildest talt bekymrende tilstand. Han er ærlig og lægger hovedet på blokken, når han omtaler sit eget arbejde og den nuværende version af United. Men hvor bliver reaktionen af? For mig at se er det det samme United hold, der træder på banen uge efter uge i Premier League.

Nu er der gået omkring et halvt år. Giv ham tid, lød det. Men med tiden er det blevet værre og værre. Så hvad gør du Amorim? Lige nu virker han handlingslammet under kampene. I går skifter han først ud efter 70 minutter, selvom det er tydeligt at se, at stort set intet virker.

Der bliver ikke eksperimenteret med system eller spillere. I stedet lader han til at have den samme tyrkertro på, at lykken snart vender. Og den samme tro – nok nærmere forhåbning – sidder vi tilbage med.