United tager 14 teenagere med til Kasakhstan

Manchester Uniteds trup til Europa League-kampen mod Astana er spækket med håbefulde talenter og uden en række førsteholdsspillere. Desuden er Luke Shaw tilbage i truppen efter en længere skadespause.

Torsdag skal Manchester United til Kasakhstan for at møde Astana i Europa League. Med to kampe igen er United dog allerede sikre på at gå videre til knockout-fasen, og derfor bruger manager Ole Gunnar Solskjær ikke overraskende kampen til at give en række unge spillere chancen for spilletid.

Lee Grant, Axel Tuanzebe, Luke Shaw, James Garner, Jesse Lingard, Tahith Chong, Angel Gomes og Mason Greenwood er de otte navne, som sædvanligvis ikke ville være overraskende at se i førsteholdstruppen, men de resterende ti er fra Uniteds ungdomsrækker. Faktisk er 14 ud af 18 spillere under 20 år gamle. Gennemsnitsalderen er på 20,33.

Desuden er det værd at bemærke, at Luke Shaw er tilbage i truppen efter en lårskade, der har holdt ham ude af truppen siden august. 

Manchester Uniteds trup ifølge Manchester Evening News:

Lee Grant (36), Matej Kovar (19), Max Taylor (19), Luke Shaw (24), Axel Tuanzebe (22), Dylan Levitt (19), Teden Mengi (17), DiShon Bernard (19), Largie Ramazani (18), Ethan Laird (18), Ethan Galbraith (18), Arnau Puigmal (18), D’Mani Bughail-Mellor (19), James Garner (18), Jesse Lingard (26), Tahith Chong (19), Angel Gomes (19), Mason Greenwood (18)

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Podcast: Optakt til Villa

Næste artikel

Solskjær går Neville i rette: Mine beslutninger handler om klubben

ANNONCE