Nedtakt: Europæisk velsignelse

Manchester United sikrede sig igår aftes videre avancement, til Europa League kvartfinalerne. Det var en flot præstation over hele linjen, og et europæisk mønster begynder at forme sig. Her er tre nedslagspunker fra gårsdagens kamp.

Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images

Manchester United spillede sig torsdag aften, komfortabelt videre til kvartfinalerne i Europa League. Kampen endte 4-1 til de røde djævle, som leverede en god helstøbt præstation over hele linjen.

Her er tre nedslagspunkter fra gårsdagens opgør.

Europæisk momentum

Manchester United er som det eneste hold, over alle de europæriske tuneringer denne sæson ubesejret. Er godt nok ikke top-eliten af europæisk fodbold vi har mødt, men ikke desto mindre værd at komplimentere. Er næppe tilfældigt, at vi har så meget mere succes mod europæisk modstand end mod engelsk. Måske skal vi stille spørgsmålstegn til hvorvidt om Amorim’s system passer til engelsk fodbold? Er selv nærmere den overbevisning, at spiller-klientellet i United passer bedre til tempoet i Europa League.

Ser Casemiro som et tydeligt eksempel her. For mig at se lignede han i lange perioder igår, den verdensklasse-spiller vi hentede til klubben fra Real Madrid tilbage i 2022. Med sine 33 år har han åbenlyst ikke samme tempo i benene mere, og derfor skal han bruges med måde. I de kampe hvor han har de få sekunders mere tid med bolden, ser han virkelig god ud.

Det samme kan siges om Højlund, hvor man igår så at han var Sociedad-forsvaret overlegen på fysik og fart. Oftere ser man ham blive pakket ind i Premier League kampene, hvor han bliver den “lille” i duellerne. Der skal danskeren forbedre sit spil med ryggen til målet, og efter min mening tage flere dybe løb bag forsvarskæden for at variere sit spil.   

 

Nye signings imponerer

Patrick Dorgu og Ayden Heaven, spillede begge en virkelig flot kamp igår. De blev hentet til klubben i januar transfer-vinduet, og ligner nu for alvor de er ved at cementere deres plads i United-truppen.

Det var for mig, med en lidt blandede fornemmelse i kroppen, da United offentliggjorde signingen af Patrick Dorgu i januar. På den ene side virkelig spændende med endnu en dansker til klubben, som kolonisere sig tal-stærkt til Manchester. På den anden side, var jeg personligt noget skeptisk overfor den unge danskers kvaliteter. Det var i virkeligheden nok at bedømme ud fra hans CV, og andre folks ord om ham, som ikke umildbart gik hånd i hånd med en spiller af United-kvalitet. Hvis vi ser bort fra Ipswich kampen, hvor han var involveret i deres mål og fik rødt kort. Så har han ellers gjort et positivt indtryk på mandskabet, og kampen igår understregede især hans skyhøje potientiale.

Hvad angår Ayden Heaven, var det nok de færreste der havde spået han skulle få så stor en rolle i truppen så tidligt som han har fået. For at unge spillere skal få en chance i en stor klub som United, kræver det ofte skader i førsteholdstruppen. Det har United været plaget voldsomt af på det seneste, og derfor har Heaven b.la. fået chancen. Men alt cadeau til Heaven selv, som har grebet chancen, og ligner en sand “star in the making”.

Udover, kæmpe ros til vores sommer-signings, som jeg syntes alle har bevist er af Manchester United kvalitet fremadrettet. Især her må en hyldest lydes til Zirkzee, som har været god i United-trøjen i en længere periode nu. Han havde en virkelig svær start, men har rejst sig eksemplarisk. Det vidner om hans stærke mentalitet, som virkelig er nødvendigt for at have succes i denne klub.       

 

Tegn på potientialet ved Amorim’s system

Igår var et klassisk eksempel på hvor godt Amorims system kan se ud, når det bliver spillet til snilde. En dynamisk og alsidig offensiv, hvor wing-back positionerne kom til sit rette. Der var en skøn ærgerrighed fra Dalot og især Dorgu, der virkelig pressede på rent offensivt og havde et højt udgangspunkt. Slut-produktet var ikke i særklasse hos nogle af spillerne, men alene det overtal det medfører når de kommer længere frem er essentielt for systemet.

Her tydeliggøres også vigtigheden af de to ydre stoppers fysiske kompetencer. Når de to wing-backs skubber højt, efterlader de en masse plads bag sig. Derfor er det væsentligt at de to ydre stoppere har fart nok til at kunne opgøre for den plads de efterlader. Der må vi konkludere at Mazraoui og Heaven passer perfekt ind. Det falder dem begge meget naturligt at lægge et højt pres, og har fysikken og kvaliteten til forhindre angreb bag wingbacken. Men også der hjælper Dorgu og Dalot virkelig godt til defensivt, med deres enorme løbepensum og motor.

Det burde også kunne skabe flere overtals situationer på midten af banen, idet bredden bliver skabt fra wing-backsene. Zirkzee som den der træder ned i banen, som opspils-station og Garnacho som den der udfordrer med dybe løb, komplimentere hinanden godt. På den måde bliver banen både gjort bred, strukket og der bliver skabt opspils muligheder ved at en mand trækker ned mod bolden.

Sidste mente må være den sidste skarphed blandt vores offensive kræfter. Vi håber så snart der bliver taget hul på bylden, at det vil vælte ind.

Til allersidst et skud ud til vores kaptajn Bruno Fernandes. Han bliver gjort syndebuk sæson efter sæson, men bliver ved med at lukke munden på kritikerne. Han lader fødderne tale og anfører holdet ved eksempel. Tør ikke tænke på hvilken forfatning United havde været i, hvis ikke han var blevet hentet til klubben tilbage i 2020.

United har trukket franske Lyon i kvartfinalerne, hvor første opgør er sat til at blive afviklet 10 april på udebane.

1 kommentar
  1. Super godt set, med det europæiske momentum, spillerkvalitet og Amorims system. Det er en fed vinkel at reflektere lidt over 👍

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Læsernes karakterbog: To spillere springer ekstra højt efter sejren over Real Sociedad

Næste artikel

Kvartfinale-info: Her møder United Lyon

ANNONCE