Neville advarer Ten Hag: Presset er meget større i Manchester

Presset i Ajax, kan ikke sammenlignes med det, Erik Ten Hag mærker i Manchester, mener Gary Neville.

Manchester United er en helt anden og højere hylde end Ajax Amsterdam, hvor forventningerne fra fans og presse også er store ifølge Gary Neville.

Den tidligere United-kaptajn mener dermed, at Erik Ten Hag har erfaring med at håndtere presset udefra, men han advarer stadig hollænderen – det er anderledes i Manchester end Amsterdam.

– Det er et kæmpe skridt op (…). I Ajax har du en god chance for at vinde ligaen, fordi du er Ajax og bruger så mange flere penge end de andre derovre. Manchester United bruger også flere penge end andre klubber, og de har ikke leveret, så han er nødt til at få tid og til at vænne sig til klubben, siger Neville på SkySports.

Her peger United-legenden på, at også pressen i England lægger et større pres på end i Holland.

– Medierne vil enten have United til at vinde eller se dem tabe. Det er et faktum. Selv i denne sæson er de en stor historie, for nogle vil bare gerne se dem være skrækkelige, siger han.

Erik Ten Hag blev officielt præsenteret som United-manager i går, hvor han havde sit første pressemøde og mødte stab og ansatte i klubben.

Forrige artikel
Ralf Rangnick

Alarmerende læsning: Rangnick på dybt vand og "forfærdelig" stemning

Næste artikel

Kampprogrammet kommer 16. juni

ANNONCE