Neville: Indkøb løser ikke alt

Mange skriger efter nye spillere, og David Moyes har også lovet flere indkøb til sommer, men det løser ikke alt bare at bruge penge, det mener Gary Neville.

Seks nederlag på hjemmebane, pinlige nederlag både ude og hjemme til rivaler som City og Liverpool, ingen succes i cup-turneringerne og en pt skuffende syvende plads i Premier League. Det er status for United her i slutningen af marts, under et år efter mesterskab nummer 20 kom i hus.

Mange håber på, at Glazer-familien langt om længe vil åbne for pengepungen og købe store profiler til et hold, der i den grad har brug for forstærkning. David Moyes og Ed Woodward har også begge ved flere lejligheder lovet, at der vil være masser af penge til rådighed til køb af nye spillere. Men det er ikke bare løsningen, mener Gary Neville.

– Det der bekymrer mig er, at folk tror det hele løses ved at gå ud og bruge endnu 150 mio pund. Men det kræver at man ved hvor man skal investere henne. Man begynder heller ikke at smide flere ingredienser i maden, før man ved hvad der er brug for – og pt tror jeg ikke man er helt klar over hvad der mangler, siger Neville i følge Sky Sports.

I følge den nuværende ekspert på Sky Sports og træner for det engelske landshold, ser selv forsvar og midtbane som de helt store problemer. Neville mener ikke, at det kan være rigtigt at Giggs som den eneste midtbanespiller tør aflevere bolden frem af banen.

– Forsvaret skubber ikke frem, og står for meget på flade fødder. På midten mangler der noget tempo og pres på modstanderen, det er der pt ikke. Der mangler folk som tør tage chancen, det går alt for langsomt med bolden. Ryan Giggs var mod Olympiakos den første jeg har set aflevere bolden frem ad.

– Den ide med at United skal bruge mange penge er fin nok, men det har de allerede gjort, ved at bruge mere end 80 mio pund på Zaha, Fellaini og Mata. City har brugt mange penge, men United har altså også brugt mange. Så det går ikke bare at bruge penge, nej, man skal ramme de rigtige folk og have gjort arbejdet ordentligt, siger Gary Neville.

Forrige artikel

Scholes forventer mere af Mata og Fellani

Næste artikel

United blæser på EL-kval: USA-tur gennemføres

ANNONCE