Scholes forventer mere af Mata og Fellani

Mange fans har indtil videre ikke været helt tilfredse med Mata og Fellaini, og Paul Scholes deler denne holdning.

United har ikke været som vi kender dem i denne sæson, og det kan derfor være svært at komme som ny spiller ind på et hold i problemer. En prislap på mellem 27 og 37 millioner pund gør heller ikke tingene nemmere.

Forventningerne til både Marouane Fellaini og Juan Mata har været store, men indtil videre har de ikke indfriet dem. Mange fans er specielt efter Fellani, men også Mata har modtaget kritik. Og United tidligere stjerne på midtbanen, Paul Scholes, er heller ikke tilfreds med det han har set.

– Han har ikke gjort det specielt godt, selv om skaden i håndleddet naturligvis har generet ham. Men når man tænker på den høje pris, så forventes der altså mere. En spiller til over 27 millioner pund bør komme på scoringstavlen og bidrage med mere, siger Scholes om Marouane Fellaini.

Fellaini scorede sidste år 11 gange for Everton, mens han leverede fem assists. Indtil videre står der et stort fedt 0 udfor begge belgierens stats denne sæson.

Om Juan Mata siger Paul Scholes følgende.

– Mata er vel en klassisk nummer 10, men har han fået lov at spille i denne position? Det har han vel ikke rigtig. Men der forventes alligevel mål. For 37 millioner pund kan man forlange nogle scoringer. Han har heller ikke fået den bedste start defensivt, og med hans manglende tempo mener jeg ikke fremtiden er på kanten for ham. Han må ind i midten, siger Scholes.

Forrige artikel

United-emne til salg for £12m

Næste artikel

Neville: Indkøb løser ikke alt

ANNONCE