Neville: Kritikerne må tage sig sammen

Både Lou Macari, Jimmy Greenhoff og Paddy Crerand har kritiseret Manchester Uniteds nuværende hold. Crerand, som ellers er ret så loyal i sine meninger,…

Både Lou Macari, Jimmy Greenhoff og Paddy Crerand har kritiseret Manchester Uniteds nuværende hold.

Crerand, som ellers er ret så loyal i sine meninger, var forleden hård i sin kritik af Sir Alex Fergusons taktik imod Norwich, hvor Alan Smith var ene mand i angrebet. MUTV-værten står da heller ikke for skud i Gary Nevilles kritik, hvor han langer ud efter specielt Greenhoff og Macari, som ikke vandt nær så mange trofæer som Crerand og Gary selv.

“Vi ved at Champions League og Premier League er vores prioriteter og der er ingen tvivl om, at vi er utrolig skuffede over vores præstationer i de turneringer denne sæson.

“Men nogle personer må få tage et realitetstjek.
Sidste år vandt vi FA Cuppen og det kan vi gøre igen i år,” udtaler Gary Neville.

“Jeg ved at forventningsniveauet er højt, fordi vi har vundet så mange trofæer.
Men jeg tænker altid tilbage på, da jeg voksede op og klubben ikke vandt noget.
Alligevel, så har spillere fra den tid, som ikke vandt en dyt, den frækhed og komme ud og kritisere dette hold. Det er utroligt,” lyder det lettere fornæmet fra den engelske højreback.

Han var blot 2 år, da United under Tommy Docherty vandt FA Cuppen i 1977 over Liverpool.
Han kan derfor kun se tilbage på 2 triumfer i turneringen i sine unge dage. Det var i 83 og 85, hvor United vandt FA Cuppen med Ron Atkinson ved roret.

Den store kritik af holdet prøver Gary Neville dog helt at ignorere.

“Det er kun når du taber, at folk begynder at kritisere og lede efter ting som er gået galt.
Der vil altid være negativ omtale omkring denne klub, når holdet ikke vinder. Det er måske nogle gange uforståligt, men man må bare acceptere det.
Den bedste måde er blot at ignorere det. Jeg tror heller ikke supporterne tager det så tungt,” udtaler Gary Neville.

Previous Article

Choccy forfremmes

Next Article

Ekspert: Coolmore siger nej

ANNONCE