Neville raser over fyringsrygter

Gary Neville er ikke tilfreds med, at medierne – måske – ved at Mourinho bliver fyret, før portugiseren selv gør det.

Engelske The Mirror skriver fredag aften, at José Mourinho ifølge deres kilder i klubben modtager en fyreseddel henover denne weekend. 

Dermed ligner Mourinhos – måske – sidste dage som United-manager forgængerne David Moyes og Louis van Gaals til forveksling. De kunne nemlig også høre om deres fremtidsplaner fra andre parter, før klubben gav dem besked. Og det gør Gary Neville rasende. 

– Jeg er rasende, for hvis man skruer tiden tre-fire år tilbage, hvor David Moyes blev fyret, skrev journalisterne om det allerede dagen inden. Jeg mener, at Louis van Gaal blev fyret samme aften, som han vandt FA Cuppen, og han fik det at vide fra andre.

– HVIS det her er sandt, og José Mourinho i morgen kan gå ind på Old Trafford som ‘dead man walking’, så vil fansene uden tvivl vende sig mod bestyrelsen. 

– Han får den største støtte, han nogensinde har fået på Old Trafford, når han kommer i morgen(lørdag, red.), og jeg vil også være der for at give ham den. Det er en skændsel, hvis det her er rigtigt. Hvor er værdierne og principperne i Manchester United, hvis journalisterne ved det, før manageren? siger Neville.

José Mourinho står i spidsen for Manchester United for måske sidste gang i morgen klokken 18:30.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Medie: Mourinho bliver fyret i weekenden

Næste artikel

United afviser fyringsrygter

ANNONCE