Neville revser spillerne for at være “en flok brokhoveder”

Den tidligere Manchester United-spiller og nuværende Sky Sports-ekspert kritiserer spillerne for deres attitude i gårsdagens deler mod Newcastle.

– De vifter med armene over for hinanden. De er en flok brokhoveder! Prøv at se dem på den bane, helt ærligt. De har armene i vejret og brokker sig over alting. Det var absolut chokerende at se i første halvleg.

Sådan lød kritikken fra Neville, som efterfølgende fortsatte:

– De fik den seneste manager fyret! Ralf Rangnick bliver ikke fyret, fordi han kun har været her i nogle få uger, men helt ærligt: De vil få mange managers fyret, hvis de fortsætter på den måde.

Den tidligere engelske landsholdsspiller sætter også spørgsmålstegn ved, hvorvidt harmonien i omklædningsrummet er intakt.

– Humøret i omklædningsrummet er virkelig vigtigt, og jeg tror ikke, at alle bakker hinanden op i øjeblikket, sagde Neville og fortsatte:

– Der er en mangel på lederskab. Harry Maguire er anføreren, men man føler ikke, at han er kaptajnen.

Formation og spillestil var noget rod

Selvom United kæmpede sig tilbage i opgøret i løbet af anden halvleg, er Neville heller ikke imponeret af “De Røde Djævles” præstation i kampens sidste 45 minutter.

– Det var noget rod i anden halvleg med hensyn til formation og spillestil. Det var ren desperation, pointerede den tidligere United-anfører og fortsatte:

– Det var meget bekymrende. Jeg tror, der vil komme en del Rangnick-had oven på den her præstation.

Gary Neville

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Sky: Sevilla har budt på Martial

Næste artikel

Velkommen til OldTrafford.dk 4.0

ANNONCE