Neville slipper med advarsel

Michael Owen blev matchvinder i 4-3-opgøret, og dette valgte den ubrugte udskifter Gary Neville at fejre foran de gæstende Manchester City-fans. Dette…

Michael Owen blev matchvinder i 4-3-opgøret, og dette valgte den ubrugte udskifter Gary Neville at fejre foran de gæstende Manchester City-fans. Dette bragte selvfølgelig en masse sind i kog hos the Citizens, men FA har valgt at rense Nevilles navn fra anklagerne om ”upassende opførsel”. Han slipper med en advarsel.

”FA har i dag advaret både Manchester Citys Craig Bellamy og Manchester Uniteds Gary Neville efter forskellige hændelser i søndagens opgør på Old Trafford. Vi vil gentage vores foregående råd om, at spillere ikke bør involvere sig med fans under sådanne omstændigheder. Gary Neville er blevet påmindet om hans ansvar som følge af hans foretagender efter Manchester Uniteds mål dybt inde i overtiden,” udtaler en talsmand fra fodboldforbundet, der dermed lukker sagen.

Manchester United slipper også for at blive disciplinært straffet for en United-fans møntkast mod Manchester Citys Javier Garrido. Ved halvleg påstår spanieren han blev ramt i hovedet med en mønt, da han gik ned mod spillertunnelen, men dette vil FA overlade Manchester United til selv at gøre noget ved.

”FA har kontaktet Manchester United omkring en møntkast-hændelse ved samme opgør. FA regner fuldt ud med, at klubben selv vil tage hånd om sagen, og sørge for, at personen som kastede mønten, sammen med fanen som løb på banen, vil modtage passende karantæner forud for kommende kampe,” tilføjede talsmanden fra FA.

Forrige artikel

Kuszczak kan overhale Foster

Næste artikel

Fergie kræver fokus fra talenter

ANNONCE