Neville: Van Persie bliver ikke spillet rigtigt

I sin rolle som ekspert for Sky Sports har Gary Neville kritiseret Manchester United for ikke at give Robin van Persie den rigtige type afleveringer.

Robin van Persie har modtaget en del kritik i denne sæson for ikke at være på tidligere, høje niveau. Den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville er enig i kritikken, men mener også, at van Persies medspillere bærer en del af skylden for hollænderens formdyk.

– Der er pres på van Persie. Folk vil se mere fra ham. Han skal gøre det bedre i lange situationer og lave bedre løb, men hans holdkammerater finder ham ikke ligeså meget, som Paul Scholes og Michael Carrick gjorde for to år siden, siger Gary Neville i sin rolle som ekspert på Sky Sports.

Robin van Persie har spillet ti kampe i denne sæson, hvor det er blevet til tre scoringer. Du kan se hele Gary Nevilles analyse i videoen nedenfor:

 

 

Forrige artikel

Palace-kaptajn ude med karantæne

Næste artikel

De Gea: Vi skal nok komme igen

ANNONCE