Nick Powell har været en medvirkende årsag til, at Crewe Alexandra spiller i League One i dag.
I sidste sæson scorede den 18-årige midtbanespiller hele 16 mål og sluttede dermed som klubbens topscorer.
Powell blev også den første spiller i Crewes historie, som vandt alle klubbens interne priser – heriblandt årets spiller, årets unge spiller og årets mål.
Årets spiller i League Two
Nu kan den målfarlige midtbanespiller så tilføje endnu en pris til trofæhylden. Således blev Powell i går kåret til årets spiller i League Two ved Northwest Football Awards.
Manchester United-spilleren var også nomineret i “Rising Star”-kategorien, men her måtte han se sig slået af Liverpools Martin Kelly.
Det var også en Liverpool-spiller, som blev kåret til årets spillet i Premier League. Her vandt Martin Skrtel over blandt andre Antonio Valencia.